lørdag den 29. september 2012

Det går nok....

I denne weekend skulle haveaffald på trailer. Men men......ja min bedre halvdel har siden i onsdags haft benet i gibs.  Han kom til skade ved badminton. Nu venter nok 8 uger på krykker.

Men jeg lader mig ikke slå ud.
Vores kæmpe Troldepil trængte til at blive stynet. Jeg har savet, savet  sidste weekend og den er nede.





Min genbo har brændeovn, og vil gerne have det største stykker.
Altså ender det med at jeg måske kun skal skaffe "kronen" på genbrugspladsen.


Som " Handywoman" har jeg fredag ordnet græsplænen og kørt affald væk. Flyttet rundt på de kar og krukker der er i haven.
Når jeg nu er alene om det fysiske arbejde er det bedst ikke at slæbe på de tunge krukker for meget.
Heldigvis  bor der "stærke" hjælpere i nærheden som vi kan tilkalde. Havde tænkt haven skulle have en ordentlig beskæring, men alt når sig jo nok.



Min fødselsdagsgave er købt: En opstammet "Jacques Cartier" Rose, der skal nydes i det rosa/hvide bed.

Plus i kurven på planteskolen røg Sedum " Chokolate" mørk og fin til at pynte i krukkerne her i efteråret. Den er ret hårfør ned til -10.



Lidt billeder fra haven en dag med byger.







Mine Cosmos og Dahlia får lov at stå lidt endnu.
Jeg har købt 2 flamingo tønder i Bauhaus til 50,-stk. I år vil jeg overvintre knoldene.

Drivhuset er stadig på. Jeg har høstet 4 skoleagurker i dag. Det er rekord, men har også sået dem sent i år. Tomaterne vil ikke rigtig modne mere så de plukkes nok i morgen. De skal syltes til vinter.


Glæder mig til Lyngby i morgen og venter spændt på hvad der sker her i blogland.
Har en mistanke om et nyt haveprogram med seje havekvinder , måske?




 
God Lørdag - måske ses vi i morgen.  





10 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Vi ses kun her på skærmen, der er langt til Lyngby, men hvis det er noget med seje kvinder, så skal du være med. Godt gået at du klarer alt det hårde fysiske arbejde selv, jeg er imponeret.
Chocolate ser spændende ud, og det lyder spændende med flamingo tønder i Bauhaus, kan du så have dahlia knoldene vinteropbevaret der? Spændende.
Kh
Lisbeth

Bente sagde ...

Ja jeg tror du er inde på noget af de rigtige Anne mht. nyt et eller andet.....og vi ses i morgen, spændt på, om jeg kan genkende jer!!

marie sagde ...

Flot klaret! Det er ikke rart, når handymændene kommer til skade.

Frøken Solhat sagde ...

Åh hvor træls for din mand - 8 uger er længe at være på krykker....men mon ikke han klarer det. Jeg fornemmer at du nok skal klare det...og haven løber jo ingen steder - den er der også næste år.

Skønne lyserøde geoginer og dahliaer......det er en ren fest ;0)

Knus Dorthe

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Hej Anne
Det er ret godt at kunne selv og det kan du:) Det var hyggeligt at møde dig idag selvom det blev kort. Jeg håber at du fik noget lækkert med hjem:O)

Anne sagde ...

Hej Lisbeth,
Ja jeg vil prøve at have dem deri.
De skal stå i værkstedet som er frostfrit.
Det er jo til grøntsags opbevaring primært

Anne sagde ...

Hej Bente,
Så dig desværre ikke, men kørte kl. 11.
Måske ses vi en anden dag.

Anne sagde ...

Tak for de søde ord.

Anne sagde ...

Hej Lisbeth,
Tak for dine gode ord til mig. Jeg har ikke kørt med trailer før, men kan vel læres. Vi ses måske til plante/frøbytte et sted, så må vi sludre lidt.
Jepper jeg fik nogle planter med hjem. Lidt flere end jeg egentlig havde tænkt men blev fristet;-)
Og du??

Anne sagde ...

Hej Dorthe,
Tak for dine vise ord. Netop som vi tænker. Det går alligevel.