søndag den 4. januar 2015
Januar og første såning af Chili
En søndag i solskin. Der var lidt frost i morges, men det er til at gå lidt ude i haven og nusse lidt.
Vintergækkerne er på vej. Det er en herlig tid vi går i møde. Bare det ikke går for stærkt, så jeg kan nå at følge med. Ihvertfald så jeg også de første knopper i Helleborus inde på terassen.
Mit Elefantgræs har blomstret. Det er nu fint fjerlignende.
Gyldenlak, Cheiranthus cheiri breder sig fint i haven. Den er 2 årig og dufter skønt når den blomstrer i foråret.
Den har i perioder ikke været hårdfør men hos mig går det fint. jeg har 2 farver gul og mørk rød.
Staudetoppene kan I se ikke er klippet ned. Jeg klipper først senere ned, men det er vist meget forskelligt hvad I gør derude.
I dag er der sået 5 forskellige slags Chili. Mit havecenter havde 50 % på alt. Der kom en zinkbakke med hjem til at bruge til undervanding af de nye planter.
I vinduerne pynter 2 Manga blomstrende Jasminer. Det var skønt at få lidt nyt i vinduerne her efter alle helligdagene.
God uge til jer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Jeg klipper også først staudetoppene ned til foråret. Forårstegn er der også allerede her, det er for tidligt, lad os få vinteren overstået i de første to måneder af året.
Kh Lisbeth
Det var godt nok tidligt at så chili - bruger du gro lamper, så de ikke bliver ranglet eller hvordan?
Hilsen Heike
Jeg såede også frø i dag, men ikke chile. Det var cyclamen.
Hej Anne
Du er godt nok tidlig på den med dine chili, jeg plejer først at så midt i februar, men måske jeg også skal prøve at starte lidt tidligere i år !
Var også i haven i dag, det var helt fantastisk - jeg havde nogle løg der ikke var kommet i jorden så det var dejligt at få dem ned (håber jeg kan nå de sidste) så måtte jeg lade det flotte 50% tilbud på planteskolen gå fra mig.
Mange hilsner
Anita
Det er nogle gode billeder fra din have :) - tak for kigget :) Godt nytår
Send en kommentar