søndag den 12. januar 2020

Den grønne våde Januars start


Her er i haven er der fart på haven.
Påskeklokkerne der står på terassen i et bed blomstrer her d. 11.1 2020
Det er nok det tidligste jeg har set.





Jeg klipper bladene af påskeklokkerne, men det har der ikke været tid til. Jeg har de gamle grene  fra juletræet til at dække med, hvis vi får hård bar frost.



Cyklamen viser sine smukke blade og jeg har set blomster på vej i rosa og hvid. Jeg fjerner endnu ikke alle blade fra bedene. Det er fristende, men jeg vil gerne vente for at beskytte planterne og de kan formuldes af ormene.





Den smukke Helleborus - julerose står fint endnu. det var en værtindegave til mig i december. Den skal nok snart i jorden.



Ikke alle mine Helleborus er i bedene. Her er det en fin sart rosa, der er gul i knopperne.
Det går fint med påskeklokker i krukker. Du skal blot huske at vande om sommeren samt at stille dem op af husmuren. For megen væde i krukkerne i efterår/vinter får rødderne til at rådne.


Vortemælk er fin grøn hele året. Den er lidt vild til at brede sig, så jeg må til at holde den lidt i skak.
Hvad gør I?


Staudevalmuer er smukt på vej. Den grønne farbe og de forskellige bladformer glædes jeg over her i den grønne våde vinter.
Den tror måske forår er på vej.




Den blå anemone var fremme langs husmuren...og Erantis er på vej. Januar 2020 er ved at sætte rekord - hvad skal det ikke blive til?
Det er blevet mildere om vinteren. Her i haven skal der den næste tid foretages beskæring af buske og træer. Jeg håber på tørvejr og sol.



Havens fugle kan sagtens finde mad, så der er kun en rest æbler til dem fra juletiden. Troldhasselen er smuk med sine bare grene.


I går plantede jeg de sidste løg. Jeg skulle ikke have flere løg i haven, men NETTO gav sine løg væk gratis. Det var mere end jeg kunne modstå.
Tusind tak og de er nu plantet ud i haven samt lagt et par krukker.

God uge til jer alle.

3 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Det er da en god Netto, I har. Vores lader det hellere gå ud end forære noget væk.
Jeg klipper også bladene af helleborus, men du har ret, det er fristende at fjerne de visne blade, de pynter ikke i bedene, jeg lader dem blive til marts er planen.
Kh Lisbeth

marie sagde ...

ja, der er drøn på haven i denne grønne januar. Vortemælken har jeg kun haft i ganske få år, og den er ret skulpturel synes jeg; men som du skriver, sår den sig selv ret rigeligt. Første gang, jeg så det, blev jeg temmelig overrasket, for blomsterne er så uanselige, at jeg slet ikke havde bemærket dem.

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Dine Hellebrus er vel nok godt på vej, her mangler jeg også at få klippet bladene af.
Det var da heldigt at du fandt så fine løg i Netto :o))

Hilsner fra Linda