Drivhuset 2019


Det er 18 januar og en mild vinter. Rosenslyngerne trives fint inde i drivhuset. Det står op ad sydmuren og er ikke opvarmet. Det er dog fyldt med bobleplast omkring planterne. Figentræ og oliventræ er derinde plus en kameliablomst.
I skal nok se hvordan det ændre sig i løbet af året.

D. 17.03 12
Det spirer derude. Jeg har sat Lathyrusfrø der var kommet op ud i drivhuset for at de passer sig selv lidt og ikke bliver for ranglede i det. Desværre er skriften forsvundet på de tidligt såede stauder...
De var ikke en vandfast tusch på plast - hvor dum kan man være...men er nogenlunde  klar på hvad der er i potterne. Jeg skal huske flere planteskilte

D. 18.03 12.
Rosengeranien har jeg plukket. Der er lavet ca 10 stiklinger. Den vokser godt og har de yndigste rosa blomster. Duften er citrus - måske bliver der en masse af give væk af. Staudefrøene spirer langsomt og jeg kan ane de forskellige arter.

D. 1.04.12
Det er ikke en joke, men frosten kom igen. Figenplanten er blevet pakket ind i bobleplast på terrassen.
Drivhuset er frostfrit men jeg venter med at potte dahlia til sidst i næste uge.
Lathyrus har fået nippet toppen, de har haft fart på. Min klokkeranke spirer. Den burde nok ind i varmen...ser lige hvad det blir til i dag.

D. 21.04.12
Der er gang i drivhuset. Mine frøsåede stauder kommer fint. de skal prikles om i næste uge. Kæmpeverbena frøene kommer fint(tak til Countryliving) Tomatplanterne gror i vinduet. De skal på dasgophold i næste uge i drivhuset. Jo sæsonen er i gang og sommerblomsterne var jeg måske for tidlig med, men ser hvad det bliver til. Cosmosspirene er blevet lange. Vil omplante dem dybere´og ser om det går. 

D. 23.09.12
Tomater og skoleagurker høstes stadig. De har været gode. Mine Chili bærer kun få frugter. De har haft det for tørt. Masser af blomster i drivhuset som Cleome, Pelargonier og Tagetes (Lemon). Dem vil jeg prøve igen til næste år.


Året 2013 i drivhuset:
D.17.09 Der har været skoleagurker og en salatagurk hele sommeren. Jeg høstede 4 skoleagurker i søndags. De har været meget gode og ikke set stor meldug. Chilierne er fantastiske. Der er mindst 5 slags pg de er temmelig stærke. Der skal nok blive lavet chilipasta i større mængde. De Habanero Chilier er jeg meget spændt på om de er sindsygt stærke.
De Ball fra Anita er ret vilde.
Min Tomat Toftegårdsblomme giver godt og smager dejligt. Jeg vil gemme frø til næste år. En tomat må jeg have. Basilikum er høstet i store mængder. Der er spist pesto og frosset ned til vinter.
Duftgeraniestiklinger er i drivhuset og der er kommet flere til. dem vil jeg overvintre inde.
Det har været en solrigt år og har måtte vande en masse.

Året 2014 i drivhuset:
Det har været et varmt år med masser af sol. Figentræet er blevet i drivhuset med stor succes. Der er blevet høstet rigtig mange. Skoleagurkerne gav indtil i går d.13.10, hvor vi hev dem ned. 6 planter . 7 ud af 8 frø gav pote og de har været meget smagfulde.  Tomaterne blev ok, men jeg vil ikke bruge tid på dem næste år.
Chilierne gror som betalt - der er vel 12 planter. Gule Habanero, Ball røde, ungarsk rund fra Annelise mild og en apache lillerød og stærk. Det er hvert år en stor succes.
Pelargonierne er fine. 6 nye stiklinger fra Lanzarote gror alle samt mine duft geranier.Mintgeranien er så fin. Den frøsåede Agaphantus får fine blade. Det er en super sæson med en mild vinter har planterne haft det godt.

Året 2015 er startet i drivhuset med en grundig rengøring d. 11.04.15. Alle pelargonier har overlevet under bobleplast. Agapanthus lever fint sammen med rosenstiklinger fra New Dawn. Ananas salvie og Citronverbena er også overlevere. Min Penstemon Lilla glæder jeg mig til. Den ar haft det fint i drivhuset og skal plntes ud her senere sammen med min Dahliaer. Jeg vil kun have agurker og Chili i drivhuset i år. Vi må se hvordan det går. Chilierne er meget gode og store i år.

Året 2016 er startet med rengøring af drivhuset lige inden påske sidst i marts. Citronverbena og ananassalvie har overlevet. Figentræet står med 20 figner.Clematis Blue Wisch er på vej i blomst og
perlargonierne har overlevet på nær 2.Det er da en fest. Agaphanthus og Nerien er fine.Alt i alt er stauder og buske som jeg købte i efteråret fine overlevere i vægdrivhuset.Dahlierne erpåvej til at blive pottet op- ca 50stk tror jeg.
Året 2017 er startet med at få passet godt på Pelargonier og andre sarte planter. Januar er sået lidt stauder - men alt er pakket med bobleplast og tæpper grundet en del frost. Der er liv endnu.
April 17 - drivhuset er vasket og figentræet flyttet ud. Pelargonierne der har overlevet - ja de skyder på livet løs. Jeg laver flere stiklinger om 14 dage - men der er flere planter der skal omplantes. det som vokser inde bør plantes ud. - men jeg venter lidt hvis det går.Måske mine Chilier skal have nye potter - det er faktisk svært at få tid til det hele.
Alle dahliaknolde er pottet op så de kan stå og få lys. Jo det skal nok gå - mon ikke det bliver en super sæson.

Drivhuset 2018 gav masser af chili med en enorm varm sommer. 3 ugers ferie helt væk var længe men drivhset blev passet af min haveveninde ellers ville alt have været dødt pga tørke.

Drivhuset 2019:
Det er fuldt med overvintrene planter som pelargonier og duft geranier, oliventræ, krydderurter og agaphanthus. Det har været en forholdsvis mild vinter, så lige nu ser det fornuftigt ud. Der skal snart vaskes ned og gøres klar til Dahlia og plantesække  til agurk, chili og tomater. Skoleagurker går så godt at de 10 første er høstet. Jo der arbejde på højtryk med afgrøder.