fredag den 30. marts 2012

En masse havetanker




Mine rhododendroner har fået syge grene. De er meget gamle og jeg vil gerne bevare dem på terrassen. De er heldigvis bagerst i bedet de værste skader er. Frost, tørke og ælde ser ud til at have været hård ved især Cunninghams White.
Så min påske går med at forbedre de skader der er. Måske skal der så plantes nye surbunds planter forneden. Et par steder har jeg sat pieris japonica. De mikser godt med hinanden.
Billederne er fra forår for 5 år siden. Men de 4 øverste er tilføjet i dag d. 31.03. Så kan I se skaderne..

Der skal flere stedmoder i krukkerne i løbet af ugen. Jo der bliver plads til arbejde i bede, genbrugsplads, oprydning ude og inde, staudeprikling, hygge og frisk luft. Lad det nu ikke blive vinter igen......  hvis må små planter flytte ind igen. Mine dahlia har jeg ikke sat til forspiring, da jeg ikke har særlig gode frostfrie områder.
I ønskes god weekend.
Hvis I mangler løg/knolde - så kig forbi Plantetorvet.dk . De har et godt tilbud denne weekend, og det er store knolde ;-)

10 kommentarer:

Ole´s have sagde ...

Ak Ja. I sådan et tilfælde med ælde i haven og på kroppen, kan man godt sommetider ønske sig at skrue tiden tilbage.
Men der er kun et at gøre - på med krum hals.

Havehilsen
Ole

Høneballehaven sagde ...

Ja hvis du beskærer her i april, skyder de nok igen.
Tak for tippet med plantetorvet, der må jeg lige kigge forbi.

Signe sagde ...

Øv, hvor trist med dine gamle rhododendroner :-(
Trøste-knus fra Signe

Anne sagde ...

Hej Ole,
Tak for opmuntringen. Ja en gammel have skal jo vedligeholdes og der sker ting jeg ikke lige ventede.
Man ældes jo ofte med ynde - det håber jeg kan ske på terrassen.

Anne sagde ...

Hej Lisbeth,
Ja tak for dit input. Det giver mod til at skære lidt
planten. Jeg har købt knolde læs dahlia og de var super fine hos plantetorvet.

Anne sagde ...

Hej Signe,
Tak for dit trøste-knus. Tænker at du/I får før og efter billeder når processen går i gang.
Kom til at tænke på dit æbletræ. Den beskæring gik jo godt:)
KNUS til dig også.

Frøken Solhat sagde ...

Anne jeg læste en gang disse ord :"er du i tvivl så beskær...."

- mon ikke en foryngelsekur vil gøre underværker på de gamle tanter, uden af have forstand på rhodondendron overhovedet :0)

Dorthe

Blomsterhatten sagde ...

Har også godt set at plantetorvet havde gode tilbud. pyha.

Lyt til Lisbeth hun er vist Rhodoman.Men tror også på at foryngelseskur vil hjælpe, kunne være vi mennesker også skulle ønske os sådsn en.

Hanne i haven sagde ...

Uden at have nogen erfaring overhovedet, synes jeg også at du skal beskære. Især når Lisbeth anbefaler det :-)
Det lyder som om du har en masse projekter til Påsken. Jeg synes jeg er gået helt i stå ved tanken om det kolde vejr, øv altså. Men foråret er jo heldigvis langt endnu :-)

Anne sagde ...

Hej,
Tak for alle jeres gode ideer. Fik læst i min Rhododendronbog af Niels Skjoldberg. Jeg var ude at teste om der var liv.
De forreste havde liv med grønt under barken. Der blev klippet let og bagerst fik jeg klippet godt ned.
Jo så jeg var ude lidt i blæst og kulde. Men håber det forreste skyder godt. God aften til jer