søndag den 22. november 2015

Nåede det lige.....har aldrig været så sent på den.









Ja med udsigt til frost og en masse sne blev min lørdag i haven startet kl 08.15. Trods kulde og 1 grads varme måtte Georginerne op. En sidste buket til stuen blev klippet.
Så på med havehandskerne og fat i greb og saks.






Ja der kom 40 fine knolde op af jorden plus diverse krukker. Nu ligger de i gæsteværelset og tørrer de næste dage. Kong Vinter har lagt en hvid dyne over hele haven. Det ser flot ud, men der er flere grene der er så tynget af sne at de bøjer kraftigt.
Jeg har været ude og børstet de værste buske af for sne.  Det er specielt mine Rhododendroner der nærmest har lagt sig fladt af alt den våde sne.
Min mand var ude kl 23 og tage billeder af vinterhavens hvide forvandling.






Der er kommet bobleplast i drivhusene med udsigt til en masse frostgrader. Jeg vil prøve at lave en frøliste med overskud og specielle blomster der kunne glæde andre i de nærmeste uger.
Lyskæder sættes op i løbet af ugen. Nu er det snart tid for julehygge både inde og ude.
God søndag til jer.

6 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Anne.Ja !!! vi er da rigtig mange der har fået en ordentlig dyne sne i nat og formiddag.op
Men godt at du nåede at få alle dine dahlia knolde her i den sidste time.Det er da godt nok mange du har.
Vi mangler også at sætte lyskæder op.....................men håber på lidt mild vejr i næste uge.
Glæder mig til at se din frøliste. God aften knus Jette

Høneballehaven sagde ...

Ja smukt er det, men ikke godt for rhodoerne, heldigvis tøede det hurtigt hos os, så grenene igen blev befriet for sneen. Godt du fik dine dahlia op, det var koldt at arbejde ude her i weekenden.

Birgitte sagde ...

Hej. Godt at du nåede at få dahliaknoldene ind. Hvor ser det flot ud på snebillederne, men det må have været en kold omgang!

Karsten F sagde ...

Hej Anne

Dahlier er flotte men ikke nogen nem plante - snegle æder dem og frosten tar dem:)
Godt du og knoldenede kom helskindet gennem strabadserne:)

Vinteren lader til at gå lidt i sig selv i ugens løb - vi får se!

Ha en dejlig aften

Solbakken sagde ...

Jeg nåede også lige at få de sidste dahliaknolde op i lørdags inden frosten, og de ligger nu til tørre i fyrrummet, og efterfølgende skal de opbevares i vores jordkule. Smukt snevejrsbillede!

Emmy Gram Kristensen sagde ...

Det ser rigtig flot ud .. det har vi stadig tilgode, her gav det kun et let drys:)