fredag den 11. november 2011

Geranium - den trofaste blomst


Lige et par enkle weekend blomster, der står endnu. Hortensiaen startede som blå. Nu er den næsten pink. Jeg elsker det farvespil denne blomst kan fortrylle med. Nu kommer frosten. Det er sørme tid til at få checket ude i drivhuset om alt kan klare kulden. Det er et vægdrivhus på en sydmur, så lidt kulde går uden alt falder sammen. Mit juleønske er en lille varmeblæser til at holde frostfrit. Kender I nogen gode? Jeg har strøm derude. Måske skal jeg tage ud og se på nogle her i weekenden? God haveweekend til jer alle.

5 kommentarer:

Vivi sagde ...

Vi købte en varmeblæser til vores drivhus i foråret, som er termostatstyret, den er jeg rigtig glad for :-)

Se her: http://mitgronneunivers.blogspot.com/2011/03/elvarmer-til-drivhuset-og-vertikalskrer.html

Fordelen er, at den kun går i gang, når temperaturen er under det den er indstillet til :-)

Høneballehaven sagde ...

Hanne i haven har også skrevet om varmeblæser i sit sidste indlæg, så der skulle være en chance for at du kan finde en god en.
Ja geranierne er trofaste. Hvad er det for en hortensia, den ser sød ud, den har små anderledes blomster, synes jeg.

Hanne i haven sagde ...

Som Lisbeth skrev ovenover, så har jeg lige skrevet et indlæg om vinteren i drivhuset. Jeg vil tro at du kan finde dem i ethvert byggemarked, og de er ikke særligt dyre.
God fornøjelse :-)

Anne sagde ...

Hej,
Tak for jeres kommentarer. Jeg vil se efter en i et byggemarked. God lørdag

Berit fra Irishaven sagde ...

Her i november er hver eneste søde lille blomst som en farvelhilsen fra sommeren :o)