De fineste forårs tegn i min have.
Den lille blå Anemone, som Kaj Munk beskrev:
Anemone hepatica.
Den lille anemone der blomstre selvom frost og sne ikke er
helt væk. En af mine ynglings forårsblomster.
Den kommer før Vintergækkerne og har den dejligste blå
farve. Et meget berømt digt beskriver mørke og kulde er på vej væk – lyset og
varme er på vej. Foråret er på vej.
Kaj Munks digt fra 1943:
Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.
På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer«.
Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.
Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.
For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!
En af havens glæder hvert år igen og igen. Nu kalder en ny
sæson og foråret er lige om hjørnet.
Fat mod kære havefolk.
Vi skal glædes på ny.
Håber I får en dejlig weekend. Må vi undgå sne og hård frost, men gran skal under de sarte roser igen.. Det var heldigvis ikke kørt på genbrugspladsen endnu.
20 kommentarer:
Hej Anne
Hvor er det et fint indlæg du her har lagt på, med det dejlige digt (sang), jeg sidder her og nynner med på melodien for den er bare så smuk.
Hvor er den langt fremme din lille blå anemone, jeg fik nogle af min mor sidste år, men dem har jeg ikke set noget til endnu - en hvid jeg købte på plantemarket står i knop.
God weekend.
Mange hilsner
Anita
Smuk og romantisk er den, den lille blå blomst; men desværre tror jeg, vores lerjord er lidt for tung for den. Den breder sig i hvert fald ikke ret meget. Efterhånden nøjes vi med at beskytte roserne med en fodpose af kompost, så får vi se, hvordan det går.
Herlig med vårtegn i hagen, da er det håp om vår og snart hagesesong.
Ønsker deg en fin lørdag! Klem
Hej Anne
Fint indlæg :)
Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne, for jeg har postet netop samme sang og mine anemonebilleder til Havefolkets konkurrence for 3 dage siden.
Smuk er den!
Hej,
Det var faktisk også et indlæg til konkurrencen, men glemte at sende dem..Hvis du bliver udtaget - stemmer jeg naturligvis på dig;)
Derfor blev det et indlæg her til morgen.
Held og lykke i konkurrencen.
I lige måde
Hej Marie,
Den vokser flere steder her, men bedst lidt tørt under udhænget. Kompost er også godt.
Hej Anita,
Tak for din hilsen.
Den hvide anemone er også skøn.
Jeg tror ikke mine er der endnu.
Fin anemone og vidunderligt den blomstrer nu!,jeg vil kigge efter vores om de skulle gemme sig:)
Dejlig sang, den holder jeg meget af. Blomstrer den allerede hos dig?
Kh
Lisbeth
Ja de kan geme sig under havens blade.
Hej Lisbeth,
Ja to steder i indkørslen og ved hoveddøren.
Billederne er fra i mandags. Du ved ned på maven...i håb om
ingen ser med;)
Hej Anne
Ja det forstår jeg godt, det er også lidt koldt at ligge på maven alt for længe.
Hvis du har mange anemoner af den slags, kunne de godt være et bytteobject, vi skal bare finde ud af, hvad du gerne vil have i stedet, hvis du vil bytte efter blomstring selvfølgelig. Den breder sig desværre ikke meget hos mig, jeg har lige købt lidt nye af dem, men de var så små, at jeg dårligt kunne få øje på planten.
Hej Anne.Smuk sang og en fin blå anemone.Har desværre også kun den hvide.Har næsten lige vist den i et indlæg.Jeg glæder mig til at hilse på dig hos Berit på næste søndag.
God weekend til dig Jette(mit lille gods)
Hej Lisbeth, Du må gerne få en bid af dem.
Jeg kan sende den når vi er ovre den værste frost.
I løbet af året har du sikkert et eller andet jeg kunne ønske mig.
Planten stammer fra Sydsjælland hos min svigermor.
Hanne i haven har jeg også lovet en bid for længe siden.
Så sender jeg begge på en gang.
Godaften Anne.Dejlig sang og smukke anemoner du viser.
Der er ikke noget som de første forårsbebuder......har desværre kun de hvide.
Glæder mig til at hilse på dig hos Berit på næste søndag.
God weekend til dig Jette(mit lille gods)
Hej Anne
Det lyder rigtig godt, det vil jeg glæde mig til, jeg kan sagtens vente til de er afblomstret, så kan jeg bare glæde mig til dem til næste år. Så er det jo en rigtig Kaj Munk en :) når den er fra Sydsjælland, det er i hvert fald tæt på.
Du må endelig sige til, når du ser noget hos mig, du kan tænke dig.
Vi er heldige Hanne og mig :)
Ej altså - allerede....tror jeg må ud og kigge nærmere henne under mit æbletræ......det ville da være søndagslykke ;0) Skønne skønne billeder der går lige i hjertekulen :o)
Knus Dorthe
Der er den jo igen, din lille smuksak af den lille lilla anemone. Den er bare så kær, og tænk en fighter at blomstre i dette vejr :-)
Det er godt at have nogle små steder som er lidt lunere så de titter op tidligere hvor vi rigtigt trænger til dem.
Og jeg nød at læse digtet :-)
Hvor er den dog smuk.
Den mangler jeg i min have. Den må jeg se at få fat på.
Kaj Munks digt fra 1943: Tror jeg da vi alle kender.
Ha´ en god aften.
Send en kommentar