søndag den 3. marts 2013

Forår i luften



I dag var der dømt havearbejde hele søndagen. Fuld sol og 5 grader gav lyst til at få startet på det hele.
Der blev klippet staudetoppe og fjernet lidt blade. Terrassen blev fejet og ordnet. Bedet ved terrassen blev ordnet, så alle de skønne løgvækster kan komme op og vise deres skønhed.
Kameraet kom ikke i brug men håber at kunne tage billeder i morgen.
Vintergækkerne på billedet var fra sidste år 14.03.12 Mon ikke haven når op på samme niveau trods det de truer med kulde igen?
Jeg er ihvertfald klar til forårets mildhed og glædes ved alle de skønne blomster på ny.