fredag den 13. september 2013

September - nye glæder

Kom bare an med regn og rusk. Her trives sensommerglæden.
Der er flyttet nye plantegæster ind og jeg glædes over at netop nu er der mange blomster at plukke ind af.
Var som andre i lørdags nede hos Birgitte Reimer på Caroline Mathilde Stiens planteskole sammen med haveveninden Sanne.
Fik købt en Violfrøstjerne " Hewietts Double" hos Anne Stine Stauder. Der kom en Storkenæb "Ann Folkhard" med hjem plus 2 slags Kærmindesøster med forskelligt løv.
Desuden var der lidt udsalg af staudefund. Der var forskelligt løv - så de kom med hjem...så må vi se om de  passer ind. Shoppelysten blev lidt ivrig og impulsiv - kender I det?


 






Lyse Grøn Nicotiana med Mor/barn i mørke grøn krukke står på terassen. En af de fund jeg gjorde i august i Odense. Min søster og jeg købte planter da Blomsterfestivalen 2013 var færdig. Det var sjov og sikke vi slæbte. Det fine Græskar er fundet hos Anne Stine Stauder og er i sig selv et lille kunstværk.






En skønhed.

 Hvem kan fortælle mig hvilken blomst det er?


Hvis du tør se videre så kommer her nok den grimmeste Dahlia?

Den kom pludselig frem i en krukke med helt røde Dahlia. Den er helt sin egen og gives bort helt frit.:)






Mit sensommerbed med de varne gule farver. Der er kommet en Koreakornel til.
Desuden er der flyttet en lysegul Skælhoved ind. Det skal nok give ro. Bedet er fyldt med Biskophat, Løvefod og almindelige hvide Marguriettter og en Liguaria i gul. 



Jeg vil prøve at følge det året igennem.

I den næste tid vil jeg lave planter til byttemarked i Birkegårdens plantebyttemarked d. 5.10 i Birkerød.
Vi mødte nogle søde havekvinder i Lørdags i Vedbæk hos Birgit Reimer. Henriettte og Marianne inviterede veninden og jeg til at deltage i markedet. Det er mit første byttemarked - så må vi se hvordan det spænder af.
Der er masser af stauder her i haven at dele ud af.




God havefest til jer derude. Vil lægge min frøliste op de næste dage - I er velkomne til at se om der er noget I kan bruge.



2 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Det bliver da spændende at komme til plantebyttemarked Anne.
På billedet ser dahliaen ikke så grim ud, men måske i virkeligheden?
Jeg kan desværre ikke sige navnet på din plante, vi skal se løvet også og knap så tæt på blomsten.

Berit fra Irishaven sagde ...

Jeg var også på havemarkedet, men i søndags. Jeg købte bl.a. nogle nye storkenæb og så min nye yndling Skjoldrager.
Det er svært at se hvad din ukendte skønhed er, men ud fra det lidt af bladene man kan se, så synes jeg at min vildtvoksende mynte har samme blade, men ikke så kønt blomsterhoved.