torsdag den 7. november 2013

Den kølige november

En mørk og kold novemberdag. Mine opgravede Dahlia knolde ligger og tørrer.
Sådan en dag er det dejigt at se tilbage i billedarkivet. Havearbejde må laves i weekenden eller med pandelampe;)

Her er lidt af hvert:


Noget af det bedste var vores nye 3 højbede med masser af salat. Det var så dejligt at kunne plukke frisk salat hver dag. Det skal gentages i 2014


Sået  Bronze Fennikel fra frø. Flot mørk plante. God til fisk. Jeg har flyttet den ud melem stauderne. Den var blevet stor i bedet, hvor jeg gerne vil dyrke lidt flere grøntsager.



Malva sylvestris "Katost" har været meget fin hele året og blomstret meget sart. Den var ret høj 60cm og er flyttet til et andet bed. Nem at så fra frø.



Årets bedste køb er denne Geranium. Smuk og meget elegant med de fine årer. Et fund på et plantemarked.



Min overraskelse i år er denne græs. Den står i krukke foran indgangsdøren og jeg ser den hver dag. Kom med hjem ved et tilfælde efter blomsterfestival i Odense i august. Er den mon hårdfør?



Helt utrolig lyserøde Dahlia. Næsten alle mine dahlia var denne farve i år. Det var rent "pigebed". Næste år kan der godt komme lidt mere spræl på. Det var smukt og gav vildt fine buketter til at give væk af.


Ja nu går det hele lidt langsommere men rart at kunne se tilbage på en god havesæson. Var din også skøn?

8 kommentarer:

http://abebedorespgondufo.blogs.sapo.pt/ sagde ...

Very good.

marie sagde ...

Sjovt at du allerede er klar til et tilbageblik - det er jeg ikke endnu. Jeg gætter på, at det skyldes, at frosten ikke er ankommet endnu.

Høneballehaven sagde ...

Smukke lyserøde dahlia, den geranium har jeg meget af, hvis du skal have flere :) Bronzefennikel har jeg i staudebedet, pas på din, det er ikke sikkert den er hårdfør det første år. Jeg har forsøgt at købe den ved flere planteskoler, de havde ikke overlevet vinteren, men endelig fik jeg den da.

Sussi.Sussinghurst sagde ...

oh dejlig sprød salat - det er mange år siden jeg har haft salat i haven - agersneglene åd rub og stub. Jeg vil prøve i 2014, men har ikke det største håb - i år har de dumme snegle spist af alting og i øjeblikket mæsker de sig med mine nye Digitalisplanter i mistbænken. Nå, måske har de dumme snegle dårligt hjerte, så hjælper Digitalismedicinen nok.

Birgitte sagde ...

Hej. Din geranium er rigtig sød, jeg tror også jeg har sådan én, den ligner i hvert fald. Herligt med dahlier, som bare bliver ved. Kan godt forstå, at du er tilfreds med havesæsonen.

Jette sagde ...

Hej Anne.Dejligt tilbageblik fra din have.Har selv haft en forrygende sæson ......har anlagt 7 nye bed i år.Så det bliver spændende at se hvordan de udvikler sig til foråret.Har katost for første gang......frø sår de sig selv?Har lige brugt den dejlige solskinsdag til at få alle krukkerne i drivhus.God weekend knus Jette

Anonym sagde ...

It's going to be ending of mine day, except before ending I am reading this fantastic piece of writing to increase
my know-how.

My blog: stride rite printable coupons stride rite coupons stride rite kids (mla.mrooms.org)

Rose sagde ...

Højbed med salat, bladbede, bønner og andet godt, har jeg også haft glæde af. Det skal bestemt også gentages til næste år. Og det nye havebassin. Der er en lilje i orangerød som blomstrer endnu. Ja, og geranium, hvor er din fin. Der er kommet over 20 nye til i min have i år. Stor glæde har dine frø også bragt her :) Kig endelig på min frøliste som jeg opdaterer i ny og næ, og se om der er noget der frister - måske den mørke katost? ;)
Jeg synes din græs ligner papyrus men jeg er ikke sikker. Papyrus er ikke hårdfør.
Kh Rose