lørdag den 24. maj 2014

Varme og kun lidt regn.



En uge med masser af varme og lidt regn. Ja vi slap for skybrud. Haven har sørme fart på. Syrenerne er noget af det bedste her i maj. Duften er dejlig og er både foran huset her de lilla almindelige syrener.
På terassen har vi en miniSyren i rosa. Den er faktisk ret gammel og skal nok beskæres.
er der nogen der har erfaring med at rette en miniSyren til?
Den står klemt mellem Rhododendroner.




Denne rosa Rhododendron har nærmest runde blomster. Det ser næsten ud som bolde på busken. Må ud og tage et billede senere i dag. den er endnu mere sart i farve efter solskinsdage. Navnet? Mon Fru Høneballe ikke har et bud. jeg gad godt være hendes gæst i dag, men er på standby til mit arbejde. De har allerede ringet en gang kl. 07 - så mon jeg kommer i haven. Ja det skal jeg.

Status i dag d. 24.05:
Plante den Klematis Nelly Moser ses nederst.
Desuden har jeg Lathyrus, Snerle "Morning glory" og  Marmelukærmer der står som fine frølinger i drivhuset. De skal i bedene nu. Kæmpe Verbena skal plantes ud mellem mine Dahlia.( 37 Dahlia er flyttet ind - de overlevede fint vinteren)

Tomat og Chili er sat i plantekasser i mine 2 små drivhuse. Skoleagurkerne kommer på ophold derude og bliver plantet i løbet af ugen. Jeg venter ofte til 5.juni - men de lover jo varme så langt der er at se frem.
Hvad gør I?

Pelargonierne er et kapitel for sig. De vokser allesammen  - så jeg er nok ejer af 15 forskellige i år. Jeg samler absolut ikke. Men en stikling der vil gro må vel tages hånd om som alle de andre i min plantefamilie.
Flere billeder på vej - de skal nemlig pottes om i morgen. Men jeg må lige have fat i mere jord.

Kartofler og jordbær skal have en gang vand. De står i højbede og trænger lige nu til en grundvanding.


Haveveninde fylder rundt i dag - mon ikke hun skal overraskes?
Der er nok at gøre - mon ikke min lørdag løber afsted...Håber I nyder jeres haver derude. Det er en dejlig tid. God lørdag til jer.


2 kommentarer:

LisbethS sagde ...

Med års mellemrum klipper jeg mine minisyrener ned til 30-40 cm. over jorden efter blomstringen og de blomstrer fint næste år og vokser sig stille og roligt store igen.

Høneballehaven sagde ...

Hej Anne
Ærgerligt at du var stand by på dit arbejde, det kunne have været hyggeligt at have nogen med fra Sjælland i år også.
Jeg bliver dig foreløbig svar skyldig med rhodoen, mit bedste bud er R. Cassata, men jeg er bestemt ikke sikker.