søndag den 11. januar 2015

Det spirer efter 1 uge og gensyn med 2014


De små frø spirer under vækstlampen. Her er det Hornvioler. Frøene er fra planter jeg købte sidste forår.
Der bliver lidt priklearbejde. Vækstlampen har fået timer på. Men efter en uge er der allerede fint gang i den.




Her er det chili "Red Ball"  Kernerne blev bare hældt ud fra en tørret chili i køkkenet.
Hvis du har brug for frø - kan du bare lægge en besked. De gror som ukrudt og ret hurtigt.
Den er mild i smagen. Planten er meget dekorativ.



I år skal jeg også besøge Gartneriet Spiren. De har en masse Helleborus.
Billederne er fra sidste år, og planterne i haven der kom med hjem er på vej med blomster.




Dog vil jeg sige at Vintergækkerne glæder jeg mig allermest til, at de kommer her i haven og lyser op.
Helt Galanthofil er jeg ikke. Jeg samler ikke, men nyder dem allesammen. Håber I lægger en masse billeder op af gækker når de kommer frem.
Jeg overvejer at skulle ned og se andre typer vintergækker i år.
Gartneriet Spiren får besøg af en hollandsk ekspert d. 21 og 22 februar se mere på deres hjemmeside
tryk her

God uge til jer.

11 kommentarer:

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Det går sørme stærkt - det bliver spændende at se om vækstlampen kan hjælpe med at de ikke bliver for ranglede.
Jeg fik også en vækstlampe i julegave, men holder lidt igen med frøsåningen, så lige pt får mit citrontræ tilskudslys.

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Jeg glæder mig også til Vintergækkerne, og har købt 5 - 6 forskellige arter hos Spiren, men jeg har ikke været flink nok til at give dem en god plads, og må indrømme, at jeg ikke rigtig kan se forskel på alle arterne, så skal man nok være lidt mere nørdet, så jeg nøjes også bare med at nyde dem der kommer op..... men vil da ikke udelukke at jeg sniger mig ned til Spiren og ser, om der alligevel skulle være en gække-fristelse :-)

Høneballehaven sagde ...

Hej Anne
Spændende at det går så hurtigt under vækstlampen. En tur til Spiren ville ikke være så dårligt, god tur til dig.

marie sagde ...

Godt at vækstlampen fungerer efter ønske, og god fornøjelse med dit besøg på Spiren. Nu hvor mine børn begge to er flyttet væk fra København, er det ikke så sandsynligt, at jeg kommer derned igen.

Jette sagde ...

Hej Anne.Må vist ønske mig sådan en vækstlampe....................for kan jo se at den er ret effektiv.
Og Spiren har jeg også planer om at besøge....................for skal da helt sikkert have nogle flere af de smukke jule og påskeklokker.
Og viser da også et par stykker i dag.
Glæder mig også rigtig meget til at de smukke vintergækker blomstre
Rigtig god søndag aften Knus Jette

Min Grønne Verden sagde ...

Sikke med liv du allerede har under vækstlampen, jeg glæder mig til at følge med i hvornår dine chili stikker hovedet op af jorden.
ALTID spændende at besøge Gartneriet Spiren, og gækkerne er jo en ekstra gevinst - håber også jeg får tid til at komme forbi i år.
God dag

Birgitte sagde ...

Hej. Fantastisk så fint det fungerer med vækstlampen - det er da vist en succes. Fortsat god fornøjelse.

bloggernefa sagde ...

Hej Anne
Jeg har en kuvert med dit navn, men ingen adresse på dig.
Har du mulighed for at sende mail til mig på evigglade@gmail.com?
Så kommer dine frø. :)

Unknown sagde ...

Hej Anne.
Jeg har lige opdaget din blog og vil spørge om du stadig har chili frø?
Jeg sender gerne porto. Jeg har ikke dyrket chili før, men det tiltaler mig, at de er milde og dekorative. Jeg har ikke tilskudslys og varme, men jeg har en udestue med 16 grader. Tror du det kan gå an?
Mange havehilsner fra Eliane

Anne sagde ...

Hej Eliane,
Du kan sagtens få frø.
Send mail med din adresse til Anne@axelsson.dk

Lykkelig i hagen sagde ...

Mitt første møte med bloggen din gjør godt. Jeg kommer til å følge deg videre! Jeg visste ikke at det finnes flere sorter snøklokker (vintergækker) utenom enkle og fylte. Hos meg blomstrer de flittig nå, i tillegg til alle mine klosterklokker. Det er deilig å komme i gang med hagearbeide! Ha en deilig søndag!hilsen Anne-Kristin