søndag den 11. marts 2012

Lige om lidt..


De blå balkan anemoner står på spring i haven. Faktisk bliver de til et helt lilla blåt tæppe . De er plantet sammen med elefantgræs. Så efter deres blomstring kommer græsset op.
En anden kombination er en kæmpe bregne ude i haven, der gemmer på hvide anemoner her om foråret. De er ikke kommet frem endnu, men I skal nok se billeder.

Solen var fremme og jeg har vasket drivhusene med brun sæbe. Det var en ordentlig omgang og havde regnet med eftermiddagssol til de kunne tørre. Men nu er det ordnet for i år.  Jeg har to vægdrivhuse op ad sydvendte mure. Nu kan det kun gå løs med alle forårs syslerne. God søndag til jer.

9 kommentarer:

Kathrine V. Dahl sagde ...

Nå, nå så er det da ikke helt slemt med kulde alligevel hos jer. Skønne forårsbebudere!

Vivi sagde ...

Balkananemoneren er superskønne, når de rigtig folder sig ud :-)

Blomsterhatten sagde ...

ja jeg blev også glad da jeg så mine i fredags, så er der snart gang i flere farver end gul og hvid

Hanne i haven sagde ...

Hvor er dine anemoner langt fremme. Jeg checkede idag, men mine er slet ikke kommet op endnu. Jeg har nu også kun hvide, måske er de senere.
Og hvor har du været flittig både igår og idag. Jeg endte heldigvis også med at få lyst til at være 'rigtigt' i haven til sidst idag. Ikke fordi det var specielt godt vejr, men lysten er der jo alligevel hos os havenørder :-)

Anne sagde ...

Hej Hanne,
Ja det blev til lidt mere end jeg egentlig ville i dag.
Men solen var fremme og så var jeg jo startet...
Så nu er jeg faktisk ret træt, men godt tilfreds. Begge drivhuse var grønne af alger - så det var et synligt resultat. Min arbejdsuge starter jo i morgen. I hverdagen bliver min havegøremål ikke altid til så meget.

Anne sagde ...

Jeg glæder mig til at vise deres højdepunkt ;-)

Anne sagde ...

Ja det trænger til lidt andre farver også

Anne sagde ...

Hej Søs,
Nej vi er jo tættere på Sibirien, men her er altså blomster på vej. Men I er jo i smørhullet FYN;-)

Høneballehaven sagde ...

Godt du blev færdig med drivhusene, så skal du ikke tænke mere på det. Skøn anemone, jeg har også billede af knop i mit indlæg i dag :o) De er lige på spring mange steder.