søndag den 6. januar 2013

De milde dage og frost på vej?




Endelig tilbage i Blogland efter en December pause.
Hele huset har fået nye vinduer og vi har fået lavet en overdækning til familiens
cykler. Det er blevet rigtig flot, men derfor var der ikke rigtig plads til meget haveblogning.

I dag søndag har det været muligt at komme ud i haven. Jeg har gravet jordskokker op til en suppe.
Forhåbentlig fik jeg alle knoldene med men ellers ser jeg det i løbet af juli. De meter høje gule blomster er nemme at kende. Har hørt " En gang jordskokker altid jordskokker"  - skal nu nok få skovlen under dem.

Så til min Dahliaknolde - alt så fint ud i flamingo tønderne uden låg med en gammel dyne over. De bor ude i det frostfrie værksted. Hvis det fryser meget hårdt kan de blive ramt. Derfor er der dyne på.. Måske skørt - men det er førte gang jeg gemmer knolde.






Nyseroden trives i haven og er smuk med sit super grønne løv. De kolde nætter gør at frosten sætter sig på
planterne i haven. Juletræet er blevet "pelset " for grene, der nu dækker sarte planter ude i bedene.
Kong Vinter kan bare komme an.

De næste indlæg kommer til at handle om Vintergækker..jeg kan bare ikke stå for disse skønne hvide sarte forårs-bebudere. Jeg fik bogen om Vintergækker i julegave. Den bliver studeret flittigt og jeg må besøge Gartneriet Spiren i de næste måneder.

God uge til jer derude. Vi høres ved her i de skønne haveår 2013, der kun lige er begyndt.



5 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Anne
Det har været en travl december, så jeg kan godt forstå, du ikke har haft tid til at blogge.
Min nyserod er tilsyneladende gået til, jeg har kigget efter den flere gange, ærgerligt.
Kh Lisbeth

Jette sagde ...

Hej Anna.Ja! man kan ikke det hele.Har fået en nyserod af Susanne fra Heaven.Er spændt på hvordan den bliver.
God dag til dig knus Jette

Plantebegejstring sagde ...

Godt nytår herfra!

Dit juletræ har lidt samme skæbne som træet her (men er nu alligevel mere gloværdigt end træfællesskabet på genbrugsstationen vil jeg mene!).
Og mht jordskokker, ja så vil jeg have lov til at tvivle på, at I har fået alle med, men hvad gør det - så er der jo blot skøn suppe igen til efteråret:0).

Mange hilsner og dejlig aften fra
Katinka

Min Grønne Verden sagde ...

Hej Anne
Dejligt du er på igen, kan forestille mig det har været noget af en omgang at hele huset har stået "åbent" ifbm at I skulle have sat nye vinduer i.
Glæder mig til dit indlæg om vintergækker, men den der frost må du gerne beholde for dig selv.
God Aften
Mange hilsner
Anita

Ina sagde ...

Velkommen tilbage fra juleferien ;-)

Jeg har også godt med flere meter høje jordskokker, men desværre blomstrer mine ikke. De er nu fine i suppegryden alligevel.

Jeg glæder mig til at høre mere om vintergækker. Den ultimativt tidligste forårsblomst ;-)