søndag den 7. april 2013

At glædes over en masse.



Tilbage igen.

Hjem vendt fra påskeferie på Gran Canaria i sol med masser af blomstrende Hibiskus hække og smukke Palmer. I må vente på billederne. De skal lige flyttes til en ny mappe. Det var skønt.

Lørdag var stor havearbejdsdag.

Det var solskin og skønt vejr.
Dahliaknoldene blev hevet frem fra deres vinter hi.
Glæder var stor. Der var kun 1 rådden ud af 23.
Knoldene blev lagt i muld og står nu klar til forspiring.




Mine soft tone Dahlia. En del købt som stikling der har lavet en knold i 2012.
Glæder mig til mange blomster - mon græsplænen skal være mindre?

Der skal lige passes på til på torsdag, hvor der ikke skulle være
streng nattefrost mere.
De bliver pakket ind ved aftentiden i bobleplast og tæppe.
Mit drivhus står op ad syd muren. Varmen bliver og der skal meget til før frosten kommer derind.

I går blev grandækket hevet væk fra bedene. Nu må det kunne klare sig.
Vintergækker folder sig ud og krokus mylder frem.
Det bliver en fest.

Inde i huset er der en del spirer. Klokkerankerne er store og kravler lystigt i vindueskarmen. Lathyrus er blevet 5 cm og skal ud i drivhuset i løbet af ugen.
Bronzefennikkel skal omprikles. Fik frø fra Mette - de spirer flot.
Blå Levkøj er også fremme. Læste at en priklepind kunne være en golftee. Det må testes. ;)

Det er en herlig tid.




Billedet er fra marts sidste år. Disse krokus har ikke vist sig endnu. De gule er på vej.
Her til aften kom der slud...det må stoppe straks!!! Forårs regn i det mindste - please.

8 kommentarer:

Birgitte sagde ...

God morgen. Sikke et herligt positivt indlæg, det var opmuntrende at læse. Ja, jeg tror foråret lurer lige om hjørnet. Vores jord er stadig frossen, men måske er det tøet op til weekenden - det håber jeg.

Høneballehaven sagde ...

Du har da fået et boost forår der nede på Gran Canaria, det er dejligt. Her venter vi stadig på at blive fri for nattefrosten. Du må have gravet af græsplænen til alle dine georginer :)
Bronzefennikel har jeg også sået, men der kommer ikke noget op, så det kan jeg vist godt opgive.

Fru Skipper sagde ...

Ej, hvor det går i din have! Jeg lader lige mine graner ligge til næste weekend. Tør ikke satse. Men jeg havde faktisk glemt mine Dahlia. Tak for påmindelsen. Så kommer de også i potter denne weekend(hvis altså min forkølelse har forladt mit legeme...)
God dag.
Lotte

marie sagde ...

Sikken optimisme og energi. Det har tydeligvis gjort godt med en lun ferie.

Berit fra Irishaven sagde ...

Helt klart - græsplænen må vige for nye blomsterbede.
Hvor var du heldig med dine dahliaer - der er jo så mange skrækhistorier rundt omkring på bloggene om rådne og mugne eksemplarer.
Jeg står også nu hver dag og glor glad ned i mine små såpotter hvor man nu kan se nogen mini-spirer af langsporet akeleje - ja, det er en herlig tid fra nu af :o)

Bente sagde ...

Ja jeg stemmer også for, at græsplænen skal være mindre! Sikke mange dahlier du har! Flot at så mange har overlevet. Du er optimist, jeg fjerner ikke mit grandække endnu. Har tænkt at vente endnu en uge.

Frøken Solhat sagde ...

Ja det er skønt og underfundigt så stor vores glæde kan være over noget så småt ;0) Men det er lige så hjertet brister når de første forårstegn bryder ud i lys lue ;0)

....og velkommen hjem til et koldt forår ;0)

knus Dorthe

Landbohaven sagde ...

Hvor har du dog mange flotte dahliaer.
Jeg har endnu ikke kigget til vore.
Ha´ en god aften.