søndag den 23. februar 2014

Elsker vintergækker

Det er det skønneste søndagsvejr. Alt for godt til at være inde.
I får lidt morgenbilleder.



Vintergækkerne er meget fine og jeg glædes over hver og en.
I år vil jeg dele dem endnu mere efter blomstringen. Jeg har gravet de sidste år i alle bedene, derfor har jeg ikke flyttet alt for meget rundt.
Det gør ondt i hjertet at hakke en klump løg over med spaden uanset størrelse.
Men jeg har ikke en plan over hvor alt er placeret, så det sker. Uanset hvad ryger det hakkede i jorden igen.




Alle de andre skønne små blomster i haven. Det går hurtigt.



Dororthealiljer en kæmpe klump helt ude i græsplænen. Den skal deles og flyttes.


Nyserod - den  lyse grønne farver lyser op.


Hornvioler på terassen.





Primula i en kurv. De holder fint uden for på terassen.
 Der er stadig en del blade i bedene. Løgvæksterne kommer igennem. Jeg har ryddet lidt, men beholder stadig nogen. Et råd var at fjerne blade for at minimere snegle.....Hmmm det ville jeg jo gerne. Fugle kunne bedre æde æg og de små snegle. Blade er også til nytte som jorddække og beskyttelse af de små spirer.
Kulden kan jo komme tilbage. Jeg beslutter derude i dag hvor meget der forsvinder.


Er ved at arrangere havetur sammen med min søster - mon det lykkedes og besøge en flot have i det jyske?