lørdag den 13. januar 2018

Når du planlægger haven 2018, så husk bierne.


Kære alle,

Tak for et skønt men også meget vådt haveår 2017.
En af de udfordringer der var var kulde og megen regn. Bier kom først sent i gang her i Nordsjælland.
Der er meget der truer de vilde bier, men jeg planter bivenligt i min have.
Her er lidt læsestof::  http://vildebier.dk/?Danmarks_bifauna  

Her i Januar kommer forsker Dave Goulson til Danmark og holder foredrag om vilde bier og den nyeste forskning. Se mere på hjemmesiden Plan Bi http://planbi.dk/






I år er der international rosenkongres i Danmark. Husk at tænke over om du vil sprøjte dine roser mod stråleplet og have stor bladglans. Det er nemlig bevist at nogle at de midler der kan anvendes er skadelige især for Humlebier.
Så måske er insektsæbe og spuling med vand vejen frem. Det gør jeg og har Matrem mellem roserne. Det hindrer flere skadevoldere.

Der er en stor havesæson på vej og jeg skal til at gøre klar til forspiring af Chili de næste uger.
Det er skønt med en ny sæson på vej.

Jeg glæder mig til at læse med hos jer og er tilbage med ny PC, der gør det nemmere at få billeder frem på bloggen. Derfor har jeg det sidste år primært brugt Instagram.
Det er dog ikke det samme som at se ind hos jeres gode haveblogs.

Mange havehilsner Anne
På genhør her i 2018








5 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Anne
Godt indlæg om at passe på vores bier, jeg sprøjter ikke mine roser mere, her hos os skal bierne have fred.
Dejligt med en ny pc, så du kan kigge med hos vi andre igen.
Hilsen fra Samsø

Karsten F sagde ...

Hej Anne

Super at du tager dette op, Bierne havde ikke et godt 2017.
Og du har helt ret, de midler der beviseligt dræber bierne kan stadig købes i mange samvittighedsløse plantemarkeder herunder, herunder "Calypso" fra bidræbervirksomheden Bayer. Alle de flotte gule rapsmarker er bejdsede med denne systemiske bidræber, kun de økologiske marker er rene.

Altid dejligt med en ny ren pcer:)
Og sikke flotte Helleborus du kan vise!

Ha en dejlig søndag

marie sagde ...

Godt med en lille opsang og godt med en ny PC, så du kan blogge igen.

Fru Friis sagde ...

Jeg overvejer meget at høre Mr. Bee i Kolding, håber jeg kommer afsted. For selvfølgelig skal vi passe på vores bier. :o)

Lisbeths Haveblog sagde ...

Godt opråb. Uden bier ingen frugt og meget andet, som vi ikke vil undvære.
Vh Lisbeth